Anmeldelser af “Døgndrift”

En febervild kortprosafortælling [og samtidig] en blid og rørende fortælling om sanseløs forelskelse, selvbedrag og mænd, der ikke ved, de er engle. (…) Bogens stil afspejler suverænt det hektiske i første del og den pludselige skiften til det poetisk velovervejede i anden del. Torben Munksgaard giver et intenst blik på de kroge, der sidder i sjælen og vrider læseren i snart den ene, snart den anden retning – effektivt og skånselsløst. Det er stærke sager med voldsomme og pludseligt rørende scener. Man hugger bogen i sig og overraskes side for side.
– Lektørudtalelse