Det er den bedste kriminalroman, jeg har læst i flere år.
– Håkan Nesser (se hele anbefalingen her >>)
Den er virkelig god! Masser af Nørrebrostemning og en let satirisk skildring af lyrikermiljøet, parret med god, gammeldags spænding – men stort set uden politi.
– Anna Grue
For fanden i helvede hvor er det en god bog (…) Den vil mane enhver tale i lang tid om krimiromanen som underlødig total i bund.
– Henrik Palle
Jeg kan virkelig godt lide krimier, hvis de vel at mærke er velskrevne og intelligente. Torben Munksgaards ”Digterens død” er præcis sådan et værk. Den har høj litterær kvalitet, et nørdet plot, og vi slipper for udpenslede, bestialske voldsscener (…) Digterens død er uden sammenligning en af de smukkeste krimier, jeg nogensinde har læst.
– Anne Glad, Bogselskabet, DR P1
Særdeles vellykket kombination af klassisk krimimønster og moderne stenbrokrimi. Dansk krimidebutant består eksamen i lukket-rums-mysterium på fineste vis. (…) ”Digterens død” er en krimi noget ud over det sædvanlige. Foruden en meget tilfredsstillende kriminalgåde gør figurerne, ikke mindst Nørrebro-bohèmerne Pelle og Simon, indtryk. Også kunstnermiljøet med den foragtede, men ikke desto mindre meget indgribende social-darwinistiske dynamik er tegnet med sikker og elegant-ironisk hånd. Der er både stringent og rationel mysterieopklaring og suggestiv lyrisk atmosfære i Munksgaards imponerende nye stenbrokrimi.
– Jyllands-Posten
Torben Munksgaard springer ud som krimiforfatter. I en nyskabende sammensmeltning af spænding og samtidsskildring har han skrevet en utraditionel, men særdeles smuk krimi. (…) Bogen er en hudflettende ærlig beskrivelse af digterfigurens liv og vilkår i et kulturfattigt og overfladisk Danmark. Munksgaards brug af samtidsskildring og digtning udgør et særdeles interessant og uhyre velskrevet bud på en alternativ krimi, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget tilsvarende.
– Litteratursiden
Vi skal helt tilbage til guldalderens mestre og især amerikaneren John Dickson Carr, den kriminelle klaustrofobis ekvilibrist, for igen at nyde den elegante opklaring af en indespærret, tilsyneladende mennesketom gåde. Og den del af plottet formår forfatteren, digteren og her krimidebutanten Torben Munksgaard på kompetent vis at præstere som en bestået svendeprøve. (…) ’Digterens død’ [er] skægt og forvirret underholdende.
– Politiken
Det er en debut, han slipper ganske glimrende fra, og derfor er der grund til at se frem til næste roman i Traum-trilogien.
– Kristeligt Dagblad
Underholdende og ganske vittigt (…) Udmærket atmosfærefyldt fortalt historie om digterliv, -død og -jalousi.
– Weekendavisen
Digterens død er en original, finurlig, overraskende, stemningsfuld, sproglig veloplagt krimi, og i et regnfyldt Nørrebrounivers leger forfatteren med det klassiske lukket-rum-mysterium. Og tænk engang – en krimi helt uden politi, retsmedicinere eller journalister, men med en lærervikar i 30’erne, der har læst litteraturvidenskab. Det er en fremragende bog.
– Vild Med Krimi
En krimi til de tænksomme og filosoferende læsere.
– Femina
(ud af 5) T.M. kan noget med sproget. Han er en ordekvilibrist og har så lyrisk et feel, at det minder mig om noget fra Klaus Lynggaard eller Dan Turèll. (…) Det er som sagt første bog af tre, og hvis denne sætter barren, så lover det godt.
– Fuglebakkens Bogorm
Det er en af de mest velskrevne bøger, jeg er stødt på i år.
– Min Virtuelle Bogreol
Forfatter Torben Munksgaard har en bachelor i filosofi og den viden trækker han på i krimien her. Den giver et reflekteret og indsigtsfuldt indblik i det moderne menneske, hvilket er dét, man skal læse bogen for. Absolut velskrevet, men kræver lidt mere af den gængse krimilæser.
– Lektørudtalelse
Årets krimiroman. (…) De sidste 30 sider var den største åbenbaring, jeg har fået i flere årtier, og jeg sad helt målløs tilbage over, hvordan nogen har kunne konstruere sådan et plot. Det var næsten magisk, så flot en slutning som det var.
– De Unges Ord
Munksgaard er stadig Munksgaard, og det takker jeg gerne de litterære guder for. Digterens Død er nemlig en bog, som ingen anden jeg har læst. Vi har med en bog at gøre, der formår at kombinere det bedste ved god litteratur med en krimigenre, der ikke altid forstår meget andet end at underholde. Intet ondt i det, men jeg oplever sjældent en krimi, der på nogen måde kommer tæt på et litterært mesterværk. Det har Digterens Død så lavet fuldstændig om på.
– Bogsamleren