»Johns saga« er en rørende og sørgmunter roman om kunsten at blive et gammelt menneske (..) Nogle gange er det den reneste, fineste poesi. (…) Det fungerer. (…) Det samme gør 43-årige Torben Munksgaards pen, når han lader John den gamle fortælle om det både fine og forfærdelige ved at blive gammel.
– Berlingske Tidende

 Torben Munksgaards nye roman er en imponerende studie, der rummer indlevelse i pensionistens kamp for at skabe mening i sit liv (…) At en forfatter på 43 ikke alene kan ramme pensionistlivets vrisne udfald, men også skrive så indlevet om dets udsigtsløshed og hjemløshed i en irriterende rastløs nutid, er i sig selv en smuk demonstration af en af litteraturens kerneværdier: Som læsere bliver vi her fælles om en ensomhed, vi ellers i sagens natur må leve med hver for sig.
– Politiken

Alderdommens tale kan høres i denne fine roman (…) “Johns saga” rummer en byge af sande og kloge bemærkninger om det at blive gammel og afskediget af tilværelsen. (…) … jeg [må] kippe med flaget for alle de rigtigheder, der bliver sagt om forholdet mellem gamle, samfundet og den unge generation. (…) Det er virkelig solidaritet fra en ung mands side at forstå det som en væsentlig ting ved det at blive gammel.
– Kristeligt Dagblad

Forfatterens portræt af en mand fra en generation, der beundrede John Waynes let forståelige retfærdighedssans og sagaernes ditto, som med vantro, afsky og frygt ser på nutidens tilfældige terror er meget præcist. (…) Torben Munksgaards roman er ikke et helteepos, men en meget empatisk og velfortalt beretning om et komplekst, gammelt menneske, der gør status over sit liv. Fuld af humor, usentimental og sprogligt opfindsom.
– Dagbladenes Bureau

En gribende saga-roman om kærligheden, alderdommen og smerten med en bismag af Gammel Dansk og Hallgrimúr Helgasson. (…) en melankolsk poesi, der væver det hele sammen til en hjerteskærende skildring af, hvor svært livet er at finde ud af for de fleste. Og svært bliver det virkelig. Hele Johns liv begynder at gå op i sømmene, men ligesom i den mesterligt udførte ‘Muren’, bringer Munksgaard det hele rundt i en fuld cirkel, så man ikke kommer til at ligge mere søvnløs, end man først kunne frygte. (…) en god læseoplevelse, som kan give anledning til refleksion over, hvad det egentlig vil sige at leve og at have levet.
– Litteratursiden

Johns saga er en lille romanperle, der åbner hjertet for alderdommen og giver en sjælden og poetisk stemme til mennesket i livets vinter, når både det ydre og det indre forfald sætter ind.
– Qland

“Johns Saga” af Torben Munksgaard er virkelig et godt bekendtskab. (…) John bliver aldrig usympatisk; man holder af ham – og af bogen – hele vejen igennem.
– Lyden af Bøger

Romanen er skrevet i et fantastisk sprog! (…) En super god roman, som anbefales på det varmeste.
– MetteGerdt.blogspot.com

En rigtig positiv læseoplevelse (…) Historien fik virkelig vækket min empati.
– Amalie Anmelder

Fortællingen om John, der langsomt begynder et alderdomsoprør mod udviklingen er en poetisk perle, der aldrig bliver fjollet, men bevarer en fin balance mellem det alvorlige, lidt triste og det virkelig morsomme.
– Tårnby Bladet

Torben Munksgaard fortæller ganske fortryllende om denne tid, denne kaotiske opløsning af et menneske. (…) Sproget er ypperligt, historien er stærk og følelserne er yderst på siderne.
– Skriv for livet

 (ud af 5) En fin historie om, hvem man er og den tillid man bygger sin verden på med sin ægtefælle. (…) Torben Munksgaard skriver fint og nærværende, så man kommer ind under huden på John.
– Bogrummet

 Johns saga er svær at lægge fra sig, når sidste side er læst. (…) For han har noget på hjerte. Det er samfundskritik, danmarkshistorie, menneskekendskab og gribende god underholdning.
– Mitegetbibliotek.com

Det gør ondt at læse Johns saga. (…) Den er uendelig trist og endeløs smuk mens den samtidig er fyldt med ironi og sort humor. Disse elementer gjorde det til en utrolig tankevækkende læseoplevelse!
– Annes bogblog

‘Johns saga’ er en formidabel god bog, hvor en stor underspillet humor går hånd i hånd med livets barske realiteter – alt sammen skrevet frem med et væld af sproglige perler. Der er ikke noget særligt ved John. Han er et helt almindeligt menneske, hvilket gør det til en endnu større præstation, at han er så ualmindelig interessant. Så elskværdig. Så tankevækkende. (…) ‘Johns saga’ er en øjenåbner af en bog, som alle burde sætte sig ned og læse i sensommersolen.
– Villabyerne

(ud af 5) Munksgaard skriver helt fantastisk. Korte og præcise sætninger med bid, af den slags der trods deres lidenhed rummer store fortællinger og vidner om forfatterens store menneskekundskab og fortælleevne. Fortællingen om John rækker derfor langt ud over de 181 sider bogen består af.
– B for bog

Velskrevet, men lidt deprimerende bog om de ældre, vrede mænd og samfundets forfald.
– Bogtanker

Det er smukt beskrevet, og man får et kig ind i en skøn kærlighedshistorie. (…) ’Johns saga’ er en fin og indlevende skildring af alderdommen af en forfatter, der er langt fra selv at have den inde på livet.
– Bogblogger

En smuk fortælling om at blive gammel (…) Munksgaard skriver fantastisk flot og levende.
– Jules Loves Books

“Johns saga” mindede mig om, hvad velskreven litteratur kan gøre ved sjælen, og den fik min kærlighed til socialrealisme til at blomstre på ny. (…) På trods af dens lille størrelse rummer den ufatteligt store tanker, historier og følelser.
– This Fictional Life

Glimrende roman der efterlader læseren med et par interessante gåder.
– Bogvægten

Torben Munksgaard er virkelig en fantastisk fortæller. (…) Johns saga er en fantastisk lille roman om minder, relationer, svigt, skuffelser, sorg og ensomhed – og så minder den os om, at det aldrig er for sent at lære nyt; hverken om livet generelt eller om sig selv. Jeg var faktisk helt ked af det, da jeg afsluttede bogen, for jeg havde sådan lyst til mere.
– Sidses Bogreol

Hjerteskærende. Umulig at glemme.
– Bogpip

Lille roman med stort vingefang om livets afslutning, betydningen af familie og en stille refleksion over konsekvenserne af de valg man træffer. (…) Sproget er stille og dog præcist. Observationer og betragtninger skarpe. Persontegningen troværdig og dyb. Forfatteren skildrer et “almindeligt” liv, så det fremlæses værende alt andet end det. Indre liv frem for ydre drama. Den stille tone passer fint til den enkle forside med en brun stok på hvid baggrund.
– Lektørudtalelse